Hop til hovedindholdet

Trackdayklubben ApS logo

Event 75


Dato og tid

Fredag d. 12. juni 2015 kl. 08:30 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 11. juni 2015 kl. 16:00

Sted

FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg FDM Jyllandsringen
Skellerupvej 38
8600 Silkeborg

Event 75


Arrangementsbeskrivelse

Vi tager en tur på Jyllandsringen med fuld bane, men denne gang den modsatte vej rundt! Vi får derfor en helt ny bane. Banen bliver med det nye layout med sine forskelligartede sving og en god langside en stor udfordring, så vi glæder os til at byde deltagerne velkommen til en spændende og udfordrende dag med masser af kørsel, sjovt samvær og gode instruktører.

Chefinstruktør på dagen er Tommy Schröter, der har over 25 års erfaring som racerkører og som siden 2005 har arbejdet som instruktør og motorsport coach. Tommy Schröter driver virksomheden Drive4fun Race Academy og har haft alt fra professionelle kørere, talenter og nybegyndere under sine vinger.

Arrangementet er begrænset til 40 biler, og tilmelding er først-til-mølle, så vent ikke for længe med din tilmelding.

Vi starter med indskrivning, morgenmad og kørermøde/instruktion kl. 8.30 (der er mødepligt til kørermødet – ellers kommer du ikke på banen) og derefter har vi banen helt frem til kl. 18.00.

Vi inddeler deltagerne i 4 grupper så sikkerhed og forsikringsdækning kan opretholdes:

1 * Gruppe A - Nybegyndere med indregistrerede biler
2 * Gruppe B – Øvede kørere med indregistrerede biler
1 * Gruppe C – Kørere med uindregistrerede biler (kun typegodkendte biler!)

For alle grupper gælder, at:

- Bilen skal være i teknisk forsvarlig stand
- Bremse- og blinklys skal fungere
- Der skal benyttes styrthjelm (medbring din egen eller lån en på Jyllandsringen)
- Bilen må ikke støje mere en 95 db(A) ved forbikørsel.

Det er derfor MEGET vigtigt, at I dæmper jeres biler hjemmefra! Jo mere jeres bil larmer, jo mindre køretid på banen får alle! Relativt få biler kan køre samtidigt, når støjen ikke må overstige et vist niveau pr. time og pr. dag. Hvis vi vil have maksimal køretid, så skal jeres biler dæmpes maksimalt! Det er derfor standardudstødning og standard indsugning og standard blow-off's for turbo bilerne! I øvrigt henvises til Trackdayklubbens gældende regler, der findes på www.trackdayklubben.dk

I år har vi fuld forplejning inkl. morgenmad, frokost, fri kaffe og sodavand om eftermiddagen, som alt sammen er inkluderet i prisen. Også lån af styrthjelm er med i prisen. Ekstra chauffør på bilen: 595,- pr. pers. Ledsagere til eventet kan købe en madbillet til kr. 195,-.

Medlemmer af Trackdayklubben kan få en rabat på kr. 150,-

Medlemmer af FDM kan få en rabat på kr. 170,-
Send dit FDM medlemsnummer til tilmelding@trackdayklub.dk for at få en rabatkode.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >