Hop til hovedindholdet

Trackdayklubben ApS logo

Event 120 - After Work Event


Dato og tid

Tirsdag d. 14. august 2018 kl. 15:00 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 14. august 2018 kl. 14:00

Sted

FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg FDM Jyllandsringen
Skellerupvej 38
8600 Silkeborg

Event 120 - After Work Event


Arrangementsbeskrivelse

Vores After Work event på FDM Jyllandsringen er et køreteknisk kursus/øvelseskørsel på Danmarks største racerbane. Banen er med sin kombination af forskelligartede sving og en god langside en stor udfordring, så vi glæder os til at byde jer velkommen til nogle spændende timer med masser af kørsel, sjovt samvær og gode instruktører, så alle kommer hjem som bedre chauffører. Vi kører på banens oprindelige layout.

Chefinstruktør er John Nielsen. Ud over at være den første danske Le Mans vinder, har John Nielsen kørt  over 400 racerløb på de største baner i verden.  Han har også stået for udviklingen af superbiler som McLaren F1, Bugatti Veyron og Jaguar XJ220.

Ligeledes har vi instruktør Nicolaj Kandborg med, der i 2017 kørte i DTC.

Se mere om vore instruktører på http://www.trackdayklubben.dk/instruktorer.html

Du kan få instruktør med i din egen bil - bag rattet eller som co-driver.

Vi forbeholder os ændringer til instruktør bemandingen på dagen.

Eventet er begrænset til 20 biler, og tilmelding er først-til-mølle, så vent ikke for længe med din tilmelding.

Vi starter med indskrivning efterfulgt af kørermøde/instruktion kl. 14.45 (der er mødepligt til kørermødet – ellers kommer du ikke på banen) og derefter har vi banen helt frem til kl. 18.00. Det betyder, at I hver især får 4 x 15 minutters kørsel på banen. Dette er en super måde at få prøvet, hvad en trackday er for noget. Vi kører inddelt i 2 grupper med indregistrede biler, så sikkerheden og forsikringsdækning kan opretholdes, én gruppe for begyndere og én gruppe for garvede trackday-kørere:

For alle biler gælder, at:
  • Bilen skal være indregistreret
  • Bilen skal være i teknisk forsvarlig stand (vi forbeholder os retten til at afvise biler, der ikke vurderes forsvarlige)
  • Bremse- og blinklys skal fungere
  • Der skal benyttes styrthjelm (medbring helst din egen eller lån én på Jyllandsringen)
  • Bilen må max støje 95 db(A) ved forbikørsel

Ift. støj er det derfor MEGET vigtigt, at I dæmper jeres biler hjemmefra! Jo mere jeres bil larmer, jo mindre køretid på banen får alle. Vi vil have maksimal køretid, så derfor er det på med standardudstødning og standardindsugning og standard blow-off's for turbo-bilerne. Larmer din bil for meget får du ikke lov at køre! I øvrigt henvises til Trackdayklubbens reglement på http://trackdayklubben.dk/downloads/

Prisen er kr. 1.295,- Ekstra kører på bilen koster kr. 195,- pr. pers. 

Medlemmer af Trackdayklubben får en rabat på kr. 150,- og medlemmer af FDM får en rabat på kr. 170,- Hvis du både er medlem af Trackdayklubben og FDM opnås en rabat på kr. 320,- (Gælder ikke ekstra kører og gæster). Send dit medlemsnummer af Trackdayklubben og/eller FDM (inden du tilmelder dig) til tilmelding@trackdayklub.dk for at få en rabatkode.

Nærmere information om afviklingen af dagen sendes til de tilmeldte en uge før eventet.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >