Hop til hovedindholdet

Trackdayklubben ApS logo

Event 155 - Afternoon Trackday, FDM Jyllandsringen


Dato og tid

Tirsdag d. 22. juni 2021 kl. 12:45 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 21. juni 2021 kl. 17:15

Sted

FDM Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg FDM Jyllandsringen
Skellerupvej 38
8600 Silkeborg

Event 155 - Afternoon Trackday, FDM Jyllandsringen


Arrangementsbeskrivelse



Trackday på FDM Jyllandsringen er et avanceret køreteknisk kursus, hvor du kommer til at opleve:

  • Kørsel på Danmarks mest kendte racerbane
  • Kørsel på det oprindelige bane-layout, kendt som bane 1
  • De bedste instruktører
  • En sjov og lærerig dag med masser af kørsel
  • Mulighed for at afprøve dine egne og din bils grænser under sikre forhold

Chefinstruktør er John Nielsen. Ud over at være den første danske Le Mans-vinder, har John Nielsen kørt over 400 racerløb på de største baner i verden og har været med til at udvikle superbiler som McLaren F1, Bugatti Veyron og Jaguar XJ220. Vi har derudover yderligere en instruktør med, og begge er tilgængelige hele dagen. Du kan få instruktør med i din egen bil - bag rattet eller som co-driver.

Skriv til os på info@trackdayklubben.dk, hvis du vil booke din helt egen instruktør, for at få mest mulig læring ud af dagen (mod merpris).

Vi forbeholder os ret til ændringer i instruktørbemandingen.

Eventet er begrænset til 28 biler, og tilmelding er først-til-mølle, så vent ikke for længe med din tilmelding.

Vi kører det oprindelige bane-layout (bane 1), fordi det giver os mest køretid pga. støjkvote/miljøgodkendelse, og for at det ikke skal blive for dyrt at deltage.

Der skal benyttes styrthjelm (medbring helst din egen eller lån en på Jyllandsringen).

Vi starter med indskrivning og kørermøde/instruktion fra kl. 12.45 (der er mødepligt til kørermødet), og vi kører på banen fra kl. 14.00 og helt frem til kl. 18.00. 

Vi kører inddelt i 3 grupper:

Gruppe A: Nybegyndere  og let øvede kørere
Gruppe B1: Øvede og meget øvede kørere
Gruppe B2: Øvede og meget øvede kørere

Gruppe A kører efter Master Car og har radio med i bilen første gang, de er på banen, for at lære linjer og teknik. De nye deltagere får ligeledes en grundigere teoretisk gennemgang på kørermødet. Resten af dagen er ens for alle grupper.

For alle biler gælder, at:

  • Bilen skal være EU-typegodkendt og skal i princippet kunne synes
  • Har bilen vognbog (racerbil), så skal den være indregistreret
  • Bilen skal være i teknisk forsvarlig stand (vi forbeholder os retten til at afvise biler, der ikke vurderes forsvarlige)
  • Bremse- og blinklys skal fungere
  • Bremser og dæk skal være i god stand
  • Bilen må max støje 95 dB ved forbikørsel

Der bliver pauser i kørslen, ellers kan vi ikke holde os under støjgrænserne. Du får reelt 1 times kørsel på dagen fordelt på 4 stints af 15 minutter. Støj er kritisk, og det er derfor MEGET vigtigt, at du om nødvendigt dæmper din bil hjemmefra! Jo mere din bil larmer, jo mindre køretid for alle, og larmer din bil over grænsen, får du slet ikke lov at køre. Biler som fx Ferrari, Lamborghini og Porsche 911 GT3 larmer for meget, med mindre de er effektivt dæmpet. Er du i tvivl om din bil, så skriv til info@trackdayklubben.dk, inden du tilmelder dig.

Bilens forsikring er normalt gældende, da arrangementet er et avanceret køreteknisk kursus på lukket bane med godkendt instruktør og/eller kørelærer. Læs mere under menupunktet "Forsikring" på vores hjemmeside.

Før arrangementet skal du gennemlæse Trackdayklubbens reglement, og du skal medbringe en underskrevet ansvarsfraskrivelse. Begge dokumenter findes under menupunktet "Reglement" på vores hjemmeside.

Spis frokost hjemmefra - vi sørger for eftermiddagskage og fri kaffe og vand til alle. Prisen for at deltage er kr. 2.000,- Ekstra kører koster kr. 300,- pr. pers. Forplejning til gæster, der ikke skal køre, koster kr. 50,- Bemærk at ved tilmelding af ekstra kører, deler I køretiden i gruppen. Hvis I ønsker flere kørere i samme bil og fuld køretid til alle, skal I tilmelde jer hver for sig i hver sin gruppe. Tilmelding er bindende.

Medlemmer af Trackdayklubben får en rabat på kr. 150,- Køb medlemsskab inden du tilmelder dig et event, så får du en rabatkode (medlemsrabat er ikke gældende for ekstra kører og gæster).

Bemærk at pga COVID-19 kan vi være tvunget til at annullere tilmelding af ekstra kørere og gæster afhængigt af, hvor mange personer vi må være forsamlet. Skriv til info@trackdayklubben.dk, hvis du har spørgsmål.

Nærmere information om afviklingen af dagen sendes til de tilmeldte ca. en uge før eventet.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >